Psykoterapi
Siden 2007 har jeg været så privilegeret at arbejde med flere tusinde mennesker – både som psykoterapeut, coach, underviser og gruppe-facilitator. Det har været – og er stadig – mit dybeste kald og min største inspirationskilde.
De mennesker, der er kommet for at tale med mig, har altid ønsket mere end blot at lindre deres symptomer på stress, depression, angst og traume. Ja, de ønsker at bearbejde nogle svære og hæmmende fortidsoplevelser. Selvfølgelig. Men endnu mere ønsker de fleste hjælp og guidning til at leve et mere meningsfuldt liv. De ønsker at være mere i kontakt med sig selv og med andre. De ønsker mere følelsesmæssig bevægelse, de ønsker at mærke vitalitet og glæde; mere kontakt med det som er større end os, nogle vil kalde det for Det Hellige, Universet eller Gud.
At leve, elske og arbejde fuldt ud fra vores essentielle natur og ud fra vores dybeste visdom er for de fleste af os vores højeste længsel.
Der er mange gode terapeuter i Danmark, og det kan være udfordrende at vælge ”den helt rigtige”. Bare det, at du læser sådan en tekst her og overvejer et terapeutisk forløb sætter processen i gang. Lyt til din mavefornemmelse og find mod til at række ud. Vi behøver ikke at gøre alt alene – vi kan for en kortere eller længere periode få hjælp til at steppe ind i livet, som de mennesker vi ønsker at være.
Symptomer som søvnløshed, smertefulde relationelle erfaringer, spiseforstyrrelser, mindre selvværd, ensomhed, konflikter, misbrug, overgreb, kropslige spændinger og smerter … er det som får de fleste til at kontakte mig. Hvad kunne din grund for at søge hjælp være?
Hver eneste session er din personlige mulighed for at:
- Forløse traumer, både individuelle og slægtsmæssige
- Styrke dine relationelle kompetencer
- Bryde uhensigtsmæssige vaner og overbevisninger
- Heale barndommens sår
- Udfolde dine skjulte potentialer
- Styrke dit nervesystem og få mere energi
- Lære at mærke dine behov og sætte grænser
- Få en klar retning i dit liv
- Åbne dig op for kærlighed og den kreative udfoldelse
- Blive mødt med nærvær og åbent hjerte
- …og meget mere
Gennem vores møder kan du lære at stole på din sandhed. Du lærer at stå i livet og finde kraften til at træde frem og være synlig. Så du kan se dig selv, og andre kan få øje på dig – og mærke dig.
Måske tænker du, at der ikke er nogen, der kan forstå dig, eller at der ikke er nogen, der kan hjælpe dig, eller at du skal have større problemer, før du kan gå i terapi. Eller måske tænker du, at det kan vise sig at være spild af penge at gå i terapi, men allerede efter første session vil du mærke en forandring.
Måske tænker du, at livet vil blive mere besværligt, når du begynder i terapi. Men de ting, der kommer frem i terapien, har altid været der – nu kigger vi bare på dem med omsorg og kærlighed og giver dig tid og plads for at finde vejen hjem. Du kan lære at få øje på dine skyggesider og blindspots og dermed mulighed for at forløse det, der er fastlåst. Hver gang du gør det, udvider du dit indre rum for nærvær og intimitet.
Det er nok at tage det første skridt.
Kærlige hilsner,
Amela Thrane
Hvis du er interesseret i at få en snak eller bestille en tid kan du sende en
sms til: 61 86 12 86. Eller sende mig en mail på: thalassamind@gmail.com